Proteinkilder til heste: hvad er forskellen?
Overblik over proteinkilder
| Fodermiddel | Råprotein | Sukker | Stivelse | Fordele | Ulemper og bemærkninger |
|---|---|---|---|---|---|
| Sojaskrå | 45‑47 % | 3‑7 % | 3‑5 % | Højt og veldokumenteret optag, ca. 90 % | Kan være GMO, hvis den ikke er mærket non-GMO. Importeret råvare |
| Lucerne | 14 % | 4‑7 % | 0 % | God kombination af fibre og protein. Giver tyggetid | Varierende sukkerindhold |
| Grønpiller | 13 % | 7‑8 % | 0 % | Presset græs og kløver. Supplerer fibre og protein | Relativt højt sukker. Ikke oplagt til nøjsomme heste |
| RC +Fiber Mash | 12 % | 5 % | 4 % | God til sarte maver. Tilfører fibre, væske og moderat protein | Ikke koncentreret proteinkilde |
| Roepiller | 7 % | 7‑9 % | 0 % | Energi og fibre uden stivelse | Meget lavt protein. Ikke en proteinkilde i sig selv |
| Esparsette | 17 % | 5 % | 3 % | Proteinrig, fiberrig, lav på stivelse | Tanniner binder mineraler og kan give mangel. Anbefales ikke som primær proteinkilde |
| Ærter (hele) | 22 % | 3 % | 40 % | Relativt højt protein | Meget stivelsesrige. Ikke egnet til nøjsomme eller stofskiftefølsomme heste |
| Hestebønner | 27 % | 3 % | 37 % | Proteinrigt | Samme udfordring som ærter |
| Ærteprotein-isolat | ca. 80 % | under 2 % | under 2 % | Meget koncentreret og let at dosere | Forarbejdet, mangler fibre, ikke bredt dokumenteret til heste |
| Ølgær | 40‑50 % | Lavt | Lavt | Protein og B-vitaminer. Kan støtte tarmfloraen | Energitæt, heste kan tage på. Ikke fulddækkende proteinkilde |
| Græsproteinkoncentrat | 53 % | 1 % | 0 % | Højt råprotein, lavt sukker og stivelse | Optageligheden er antaget 55‑60 %, ikke målt på produktet |
Sådan vælger du
Tag altid udgangspunkt i grovfoderets analyse. Det er fundamentet, der afgør, hvilken kilde der bedst supplerer netop din hest. Behovet er ca. 150 g råprotein pr. 100 kg hest om dagen, og skal grovfoderet dække det alene, kræver det ca. 10 % råprotein i tørstoffet. Mangler der protein, foreslår vi først vores eget proteinfoder, Supreme Protein, med 48 % råprotein, tilsat lysin og helt uden soja og lucerne; eksemplet herunder er regnet med sojaskrå.
Esparsette: fordel eller faldgrube?
Esparsette, også kaldet sainfoin, er en bælgplante, der minder om lucerne i struktur, men har lidt højere proteinindhold. Den bliver i stigende grad fremhævet som et interessant fodermiddel, og den er samtidig kontroversiel.
Det særlige ved esparsette er indholdet af kondenserede tanniner. Disse plantestoffer kan binde proteiner i foderet, påvirke tarmens mikroorganismer og har været undersøgt for en hæmmende effekt på visse tarmparasitter hos heste.
Ulempen er bedre dokumenteret. Tanniner kan binde mineraler som jern, zink, kobber og calcium og gøre dem sværere for hesten at optage. På sigt kan det give en ubalance i mineralforsyningen, især hvis esparsette udgør en større del af foderplanen.
Derfor anbefaler vi ikke at bruge esparsette som primær proteinkilde til heste. Den kan i små mængder fungere som supplement, men bør ikke erstatte en foderplan bygget på grovfoderanalyse og korrekt mineraltilførsel. Har hesten udfordringer med parasitter, findes løsningen sammen med dyrlægen, ikke alene gennem tanninholdige planter.
For dyrlæger og fagpersoner: kilde for kilde
Sojaskrå
Den mest proteinrige kilde på listen og den, der bruges, når hesten har et stort behov for letoptageligt protein: ungheste i vækst, hopper i avl og sportsheste i hårdt arbejde. Råprotein 45‑47 %, dokumenteret optagelighed ca. 90 % (Farley et al., 1995). Lavt sukker og stivelse gør den egnet til mange heste, også stofskiftefølsomme.
Lucerne og grønpiller
Grovfoderkilder, der både giver struktur og tyggetid og tilfører protein. Lucerne har 14 % råprotein og 4‑7 % sukker, grønpiller 13 % råprotein og 7‑8 % sukker. Sukkerindholdet varierer og bør holdes op mod hestens samlede sukkerbelastning.
Ærter, hestebønner og ærteprotein-isolat
Ærter har 22 % råprotein og 40 % stivelse, hestebønner 27 % og 37 %. De kan bruges i mindre mængder til heste med højt energibehov, men stivelsesbelastningen udelukker dem til nøjsomme og stofskiftefølsomme heste. Ærteprotein-isolat har op til 80 % råprotein, er let at dosere, men er forarbejdet, fiberfattigt og ikke bredt dokumenteret til heste.
Ølgær
Ølgær indeholder 40‑50 % protein og B-vitaminer og kan støtte den del af tarmfloraen, der nedbryder fibre, hvilket øger energiudnyttelsen af grovfoderet. Det er relevant ved grovfoder af dårlig kvalitet eller ved høj stivelsesbelastning. Mange heste tager på i større mængder, og det er derfor primært et tilskud, ikke en fuld proteinkilde.
Græsproteinkoncentrat
Råprotein 53 %, sukker 1 %, stivelse 0 %. Optageligheden er ikke målt på produktet, men beregnet ud fra typiske værdier for græsprotein (Saastamoinen et al., 2021), og den antagelse skal stå ved tallet, hver gang det bruges. Regnestykket bag prisen pr. gram optaget protein står i artiklen om at regne en deklaration igennem.
Ofte stillede spørgsmål om proteinkilder til heste
Hvilken proteinkilde til heste er billigst pr. gram optaget protein?
Kan lucerne erstatte sojaskrå som proteinkilde?
Er soja et problem for hestens mave?
Hvor meget protein skal en hest have om dagen?
Vores eget produkt i listen
RC +Fiber Mash står med 12 % råprotein i tabellen ovenfor. Den er god til sarte maver og tilfører fibre, væske og moderat protein, men den er ikke en koncentreret proteinkilde. Vurderingen er den samme, som den har været: RC +Fiber Mash er et godt supplement til fordøjelse og væskeindtag, men ikke en stærk proteinkilde. Skal proteinet hæves, skal det komme fra en egentlig proteinkilde ved siden af.
Kilder
- NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
- Farley, E. B. et al. (1995). Proteinfordøjelighed hos hest: sojaprotein er næsten fuldstændig fordøjeligt.
- Saastamoinen, M. et al. (2021). Proteinoptagelse fra grovfoder hos hest.
- DLG Futtermitteltabellen (2020). Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft.